Vort Wine Cellar Wall koncept
kan beskrives som en mellemting mellem et vinskab og en vinkælder. Der findes mange
varianter; "walk-in" og "stay-out", facade med normal dør, skydedøre
eller flere skabsdøre. En Wine Cellar Wall kan bygges i et vilkårligt rum i privat
bolig, restauration eller butik. Facade og eventuelt sider fremstilles på specifikke mål
som alu-glas løsning med hærdet, UV-beskyttende, lavenergi termoglas. Aluprofiler
fremstilles med valgfri overfladefarve. Indvendige faste vægge isoleres (ofte med vores
effektive IsoCellar isolering). Inventaret opbygges med udgangspunkt i et af vor mange
wineracking systemer. Der integreres LED belysning - enten som spots eller LED-lines.
Endelig udstyres løsningen med vinklimaanlæg til at sikre det perfekte opbevaringsklima
"bag facaden". Wine Cellar Wall løsningen kan laves i bruttodybder ned til ca.
60 cm, forudsat der ikke er tale om "walk-in". Modsat kan en decideret
vinkælders facadevæg bygges som en Wine Cellar Wall facade. Lad Dem inspirere i
billedgalleriet nedenfor.
Med en Wine Cellar Wall monteret på endevæggen i f.eks. Deres spisestue, får De og
Deres gæster oplevelsen af, at sidde og spise i flot vinkælderatmosfære - med direkte
udsigt og adgang til Deres yndlingsvine. De kan tilmed sidde i normal stuetemperatur, mens
vinen ligger trygt og godt på den anden side af alu-glas facaden - ved optimal
vinkældertemperatur/luftfugtighed. En vinopbevaringsløsning med mulighed for alsidig
montering, praktisk boligplacering, stor flaskekapacitet og masser af show-off effekt!
Se også produktsiden omkring "WineFrames". |