FAQ - Oftest stillede spørgsmål......

  
Hvor meget strøm bruger et vinskab?
Strømforbruget for et moderne vinskab afhænger af omgivelses- og driftstemperaturen i skabet. - Energitabet er ligefrem proportional med temperaturforskellen (delta-T) mellem vinskabet og rummet det er placeret i. Når vi angiver energiforbrug under specifikationer, er det normalt at opfatte, som KwH pr. døgn ved 12°C i skabet, og 23°C i omgivelserne. Rigtige vinskabe bruger ofte lidt mere energi end almindelige køleskabe - f.eks. som følge af en større kompressor, blæsere, varmelegemer m.m. Kompressordrevne vinskabe bruger generelt mindre strøm end skabe med absorptions- eller semiconductor køleteknologi.
  
Hvad er forskellen på et rigtig vinskab og et typisk vinskab fra en hvidevarefabrik?
Mange hvidevareproducenter, som i forvejen laver almindelige køleskabe, fremstiller også såkaldte vinkøleskabe. De tager ofte udgangspunkt i en traditionel køleskabskonstruktion, hvorved temperaturpræcision er for ringe, luftfugtighedsregulering mangler, kompressoren er for svag til hurtig reaktion, og flaskekapaciteten er lav p.g.a. standard dimensionerne.
Producenter af rigtige klimavinskabe udvikler deres skabe fra bunden til, at løse opgaven med optimal opbevaring af vin. De er således teknisk meget forskellige fra alm. køleskabe.
  
Skal mit vinrum isoleres ved installation af klimaanlæg?
Ja! - Hvis rummet ikke allerede er isoleret med minimum 150 mm. glas-/stenuld, bør det efterisoleres til dette niveau. Her anbefaler vi vor IsoCellar isolering, der er langt mere effektiv end traditionel isolering. Arbejdsopgaven for klimaanlægget er primært afhængig af energitabet igennem rummet vægge, loft og gulv. I forhold til et rum med normale beton- indervægge, kan klimanlæggets energiforbrug reduceres til under 25% med god isolering. Se også vores klimaguide.
  
Kan et KoolR klimaanlæg ventilere til udendørs omgivelser?
KoolR er ikke konstrueret med varmelegme til frostbeskyttelse af fordamperen. Derfor er det normal procedure at montere den således, at den varme ventilationsside vender mod tilstødende indendørsrum. Det medfører i de fleste tilfælde den fordel, at spildvarmen kan udnyttes til reduktion af den primære opvarmning i naborummet.
  
Hvad koster en komplet, færdigmonteret Custom Wine Cellar?
En komplet flaskefærdig Custom Wine Cellar løsning koster normalt 30 til 150 kroner pr. fl. der er plads til i indretningen. Prisen afhænger i høj grad af niveauet af custom designede detaljer, såsom bordplader, baldakin, integreret belysning m.m. En ren logistisk løsning er naturligvis billigere end en fuld show-off løsning! Se vor prisguide for vinreolsystemer.
  
Hvordan er det perfekte klima til vinopbevaring?
I forbindelse med optimal vinopbevaring er temperatur og luftfugtighed meget afgørende for resultatet - den gode smagsoplevelse efter flere års opbevaring! Temperaturen i den perfekte vinkælder eller vinskab skal være så stabilt som muligt - hele året. Den længste opbevaringstid opnåes ved 12-14°C. - Konstant! Af hensyn til korkproppens levetid skal luftfugtigheden være så høj som muligt. Over 50%, men dog ikke højere end ca. 80% af hensyn til etiketterne, der ellers risikerer at mugne.
  
Hvor meget støjer et vinskab?
Da klimavinskabe ofte har en større kompressor end f.eks. et almindeligt køleskab, vil de også støje en lillesmule mere. Nogle vinskabe er også udstyret med én eller flere blæsere, som kan give lidt vindstøj. Vor tommelfingerregel er, at vinskabe normalt ikke bør stilles i opholdsrum - såsom stue og soveværelse. Hvorimod placering i kontor, bryggers, køkken, hall eller entré, sjældent giver anledning til støjgener. Ønsker man at placere sit vinskab i stuen, er der dog flere fuldstændig lydløse valgmuligheder i vort sortiment - fra Dometic. Disse drives med absorption princippet - istedet for kompressor, og altså uden motor og andre bevægelige mekaniske dele. Vinskabe der drives med semi-conductor princippet er forholdsvis lydsvage. - Disse findes i vor VKC Economy produktlinie.
  
Hvordan monterer jeg et Koolspace KoolR køleanlæg?
Ønsker du et indblik i montering af KoolR vinkøleanlæg, henviser vi til manualen, som kan downloades på KoolR produktsiden. Her finder du også en speciel vejledning til montering af KoolR i tykke vægge, med eller uden brug af monteringsramme. Hvis du ikke ønsker at montere KoolR anlæg selv, har vi et kvalificeret alternativ til gør-det-selv. Læs mere her.
  
Kræver KoolR klimaanlæg vandafløb?
Det vand der naturligvis fortættes på kondensatoren i et KoolR klimaanlæg, blir' ledt ned til et reservoir i bunden af maskinen. Dette "bassin" er opvarmet af kølemiddel-returrøret, og en simpel inddampningproces sikrer at fugtighed tilføres luften inden den blæses ud af anlægget. Overflødigt vand inddampes ved samme princip i den varme luft, der blæses ud mod det tilstødende lokale. Kun hvis der er tale om ekstrem fugttilførsel til rummet - som f.eks. i meget fugtige kældere, vil anlægget afgive vand i den eksterne drænbakke. Kun i dette tilfælde kan man have fornøjelse af permanent afløb til anlægget.
  
Kan man selv samle/montere vore vinreolsystemer?
Er du »gør-det-selv« typen, har vi masser af muligheder for at levere vinreoler, som du selv kan samle og montere. Vinreolsystemerne Le Bloc Cellier, VinoSafe VSE R og Cavinor kræver hverken værktøj, lim, søm eller skruer. VintageView systemet skal blot skrues på væggen. RedRack systemet skal dog både samles og monteres ved brug af alm. værktøj.
  
Hvis De ikke ønsker at samle og montere vore vinreolsystemer selv, har vi et kvalificeret alternativ til gør-det-selv løsningen. Læs mere her om montering af RedRack systemet.
  
Når vi giver design og indretningsforslag til såkaldte flaskefærdige Custom Wine Cellars, inkluderer det altid et udførligt tilbud på det komplette vinkælderprojekt. Herunder også montering. Det skal bemærkes, at vore montagepriser forudsætter, at gulvet i vinrummet har et fald på maksimalt 5 mm pr. 2 meter. Ellers er montagearbejdet vanskeliggjort.
  
Hvorfor kan jeg ikke have det opgivne antal flasker i mit vinskab?
Kapaciteten for alle vore vinskabe er opgivet i forhold til Bordeaux flasketypen. Samtidig afhænger den samlede kapacitet af den konkrete hyldebestykning. Med flere hylder end i standardudgaven - jo færre flasker er der plads til. Bourgogne/Rhône fl., og mange andre flasketyper fylder mere end Bordeaux flasker, og reducerer altså kapaciteten i vinskabet. Hvis vinsamlingen hovedsageligt består af flasker af Bourgognetypen, skal du påregne en reduktion i kapaciteten på op til 20-25%.
  
Tager vinen skade ved opbevaring i vinskabe med glasdør?
Hvis vinskabets glasdør-rude er UV-beskyttende, har det ingen skadelig effekt på vinen. Det er således kun lysets UV-stråler, der kan påvirke vinens udvikling - bl.a. misfarvning!
  
Hvilken træsort anvendes til RedRack vinreolsystemet?
RedRack systemet produceres i Canada i den eksklusive træsort "Redwood". Redwood er kendt for sine fornemme egenskaber, der bl.a. gør det velegnet til brug i forbindelse med vinkælderinventar. Redwood kan i de Nordamerikanske skove blive verdens største træer! Redwood træets farvenuancer varierer fra lyst som eg og hel over til mørk som maghony.